5 tegn på at dit CRM system kan optimeres

Skrevet af SuperOffice. Udgivet af Miriam Eirin Hiorth Johnson d. 29. okt. 2015. Opdateret d. 9. sep. 2021

Din virksomhed udvikler sig løbende. Uanset hvor stor forandring du oplever, skal dit CRM afspejle dette. Ellers bliver det svært at bruge din software, og det går ud over datakvaliteten. Her er nogle tegn på, at dit CRM trænger til en finjustering.

Du bruger SuperOffice CRM til at hjælpe dig med at holde styr på din virksomheds relationer og samspil med eksisterende og potentielle kunder. Og du bruger det til at optimere dine forretningsprocesser og styre din forretning endnu bedre. Men din virksomhed såvel som dine arbejdsprocesser udvikles og ændrer sig. Og hvad så med dit CRM? 

Hvis du har brugt SuperOffice CRM i lang tid, afspejler det måske ikke længere din nuværende forretningsstrategi. Også selv om det matchede din forretning perfekt, den gang du fik det.

Måske er den forandring, din virksomhed gennemgår, slet ikke er så stor, at du overvejer at tilpasse dit CRM system. Hvis du bare fortsætter med "business-as-usual" uden at tilpasse dit CRM system til dine aktuelle behov, kan det dog blive sværere at nå dine mål.

Hvad sker der, hvis du udvikler dig, men dit CRM system forbliver uændret?

Her er nogle af de udfordringer, du måske vil støde ind i, hvis din virksomhed forandrer sig, men du ikke tager højde for det og definere ændringerne i SuperOffice.

For det første vil produktiviteten falde. Hvis systemet ikke er skræddersyet til dine aktuelle forretningsmæssige behov, bliver det sværere at bruge. Dine medarbejdere spilder tid og kræfter på at finde den rigtige måde at gøre tingene på.

Hvis brugerne synes, at systemet er svært at benytte, vil de måske forsøge at undgå det. Konsekvensen kan være, at der kommer til at mangle data i din CRM løsning om dine kunder og relationerne til dem. Eller data bliver ganske enkelt upræcise eller forkerte.

Og det er netop udfordringen. Datakvaliteten falder. Og dit CRM er ikke bedre end de data, det indeholder.

Hvis du oplever, at det bliver sværere at benytte dit CRM system, betyder det ikke, at du skal på jagt efter en ny løsning. Det er ganske enkelt et tegn på, at det er tid til at finjustere SuperOffice CRM i forhold til dine behov.

Hvilke tegn viser, at dit CRM skal optimeres?

Der er mange situationer, som kan føre til ændringer i din CRM løsning. Her er de mest almindelige, som giver anledning til tilpasninger i SuperOffice CRM:

1. Nye typer af kunder eller nye tilbud

Lad os sige, at du begynder at arbejde med en ny type kunder. Måske har du indtil nu mest arbejdet med små og mellemstore virksomheder, men på det seneste er du også begyndt at bearbejde større virksomheder. Eller måske skifter du brancher eller bevæger dig ind på nye markeder.

Du bemærker f.eks., at der opstår en ny gruppe af kunder, blandt dine eksisterende kunder, og at de kræver en ny kategori, da de kræver andre aktiviteter end de øvrige kunder.

Når denne nye type af kunder opstår, betyder det, at du skal håndtere dette nye segment og målrette dine aktiviteter og processer. Der er ingen tvivl om, at udviklingen gør det nødvendigt at kunne tydeliggøre denne nye branche, kategori eller rolle i SuperOffice.

Hvis du altid har arbejdet med én type produkter, men din virksomhed vælger at ændre profil og begynder at tilbyde andre produkter eller serviceydelser, er der selvfølgelig også behov for at omkonfigurere dit CRM system.

2. Nye typer af aktiviteter eller processer

Nye typer af kunder eller andre produkter eller ydelser fører helt naturligt til nye typer af aktiviteter eller tilpasning af dine salgsprocesser. Måske overvejer du helt nye salgsprocesser.

F.eks. er der forskel på den måde, du arbejder sammen med små virksomheder sammelignet med store koncerner - forskellige trin, faser og aktiviteter, som skal flytte dit salg fremad. Det samme gælder for processerne, når du sælger produkter sammenlignet med at sælge serviceydelser.

Og selv om du fortsætter med at arbejde med de samme kundegrupper, kan det sommetider være nødvendigt at ændre den måde, du kommunikerer med dem.

Lad os sige, at du for nogle år siden startede din salgsproces med kold canvas, men nu genererer du også leads gennem email kampagner eller din hjemmeside. Dette skal defineres i SuperOffice CRM under salgsprocessen som en ny fase og ny type aktivitet, så alle nemmere kan opdatere deres salgsinformation.

3. Nye muligheder for segmentering

Den kundeinformaition, du vælger at indsamle og registrere i din CRM løsning, er grundlaget for dine marketing og salgsaktiviteter. Med detaljeret og målrettet kundedata har du mulighed for at foretage præcise segmenteringer - og din CRM løsning er det rette værktøj til dette.

Hvis din virksomhed f.eks sender nyhedsbreve hver måned, vil det så ikke være nyttigt at have et afkrydsningsfelt, så du kan være sikker på, at dine kunder er interesseret i at modtage nye produkttilbud?

Hvad nu hvis din markedsføring afhænger af dine kunders geografiske placering eller andre faktorer? Når du har valgt, hvilke kriterier, der er vigtige for dig, når du skal segmentere dine kunder, vil du sikkert gerne opsætte dette i SuperOffice CRM, f.eks. under kontaktkortet som Interesser.

4. Nye måder til at måle og forbedre resultaterne i dit team

Du holder styr på nøgletal og data i SuperOffice. Disse er grundlaget, når du skal måle resultater og succes i dit team.

Alt afhængigt af de mål, du opsætter for dine medarbejdere, kan du definere forskellige sæt af tal, som du vil bruge til at måle resultaterne. Og SuperOffice CRM skal reflektere disse forskellige tal, så du helt enkelt kan måle teamets KPI'er meget præcist og når som helst, du har brug for det.

Derudover kan du ved at analysere teamets resultater se, hvis de har udfordringer - f.eks. glemmer de måske opfølgninger. I så fald kan du være interesseret i nye moduler i SuperOffice så som SAINT, så medarbejderne kan få en påmindelse, hvis de glemmer at kontakte deres kunder til tiden.

5. Nye roller i din virksomhed

I takt med, at din virksomhed vokser, udvikler din kundedatabase sig også. Og du kan få behov for at optimere den måde, du servicerer dine kunder. Du kan overveje at opdatere din SuperOffice med en ny Service brugerkategori.

Hvis du stadig sender dine kundeemails via Outlook, men oplever, at det ikke længere understøtter dine email markedsføringsaktiviteter, kan du være interesseret i at skifte til SuperOffice Marketing brugerkategorien.

Det kan måske også være en god ide at optimere din SuperOffice løsning med mobil Mobile CRM, hvis dine medarbejdere er meget på farten og væk fra kontoret.

Du er altså ikke fastlåst i den SuperOffice løsning, du startede med. Den kan nemt tilpasses de ændringer og den udvikling din virksomhed oplever.

Konklusion

Da du først startede med at bruge SuperOffice, var din løsning skræddersyet til at understøtte dine daværende behov og processer. Men når din forretning vokser og ændrer sig, skal din CRM løsning løbende følge med denne udvikling.

Hvis du kæmper med din nuværende SuperOffice løsning, kan de være et tegn på, at du har været igennem nogle ændringer, og hvis disse ændringer ikke afspejler sig i CRM systemet, kan du opleve nogle begrænsninger.

Dette kan dog nemt løses ved at tilpasse din SuperOffice løsning, da systemet er fleksibelt og helt enkelt at tilrette, så det opfylder dine nyeste krav.

Det er vigtigt at huske på: Du behøver ikke at tilpasse dine processer til SuperOffice CRM. Det er SuperOffice CRM, som helt enkelt kan tilpasses til at understøtte dine forretningsaktiviteter, når du har behov for det.

Vil du vide, hvordan du kan konfigurere din SuperOffice løsning?