Forestil dig, at du ringer til din leverandør af f.eks. en gadget, som I bruger i din virksomhed. Du har lige bestilt en ny sending, men du er usikker på, om du har bestilt for mange eller for få. Du har også et teknisk spørgsmål, som du gerne vil have svar på.
Når du ringer til din leverandør, fortæller du, hvem du er, og stiller dine spørgsmål. Men servicemedarbejderen kan kun besvare dit produktspørgsmål, fordi han/hun ikke har adgang til information om din kundekonto. Det betyder, at du må foretage endnu et opkald eller vente på at blive stillet videre til bogholderiet og gentage dine oplysninger og spørgsmål igen i håb om, at den nye person er i stand til at svare dig.
Lyder det bekendt? Dette lyder ikke som en kundevenlig oplevelse, som du gerne vil modtage, vel?
Forskellen mellem de to systemer
Det er meget normalt, at virksomheder har deres produkt- og prisinformation i et ERP-system, mens de bruger et CRM-system til al kunderelateret information.
Grunden til, at CRM og ERP holdes adskilt, er, at de to systemer understøtter meget forskellige forretningsprocesser. De er opbygget forskelligt og har forskellige styrker.
Din ERP-løsning er et back-office system. Det automatiserer og styrer back-office aktiviteter såsom regnskab, indkøb, priser, transaktioner og rapporter.
CRM er derimod et front-office system, der strømliner kundeinteraktioner, styrer salgspipeline og kundeservice og håndterer kundeinformation.
Begge systemer hjælper kunden. Begge systemer forbedrer produktiviteten og strømliner processer. Hvert produkt fungerer godt alene. Men der er et kæmpe potentiale for at øge din ROI, når de to integreres.
Et eksempel: Selvom du opbevarer de fleste af dine kundedata i din SuperOffice CRM-løsning, har du måske også nogle kundedata i dit ERP-system. Det betyder, at medarbejderne i din virksomhed arbejder med to sæt af data og skal bruge tid på at opdatere den samme data i begge systemer.
Det lyder slet ikke produktivt, vel?
Fordelene ved at integrere SuperOffice CRM med dit ERP-system
En integration mellem begge systemer giver ikke alene brugerne en bedre kundeoplevelse, men vil også strømline den måde, alle i din virksomhed arbejder på.
Her er de 6 vigtigste grunde til, at du skal overveje at integrere de to systemer:
1. Sparer tid og forbedrer produktiviteten
Lad os være ærlige – det er ikke bare kedeligt for medarbejdere at gentage de samme ting flere gange, men det har også en negativ effekt på den overordnede produktivitet. Alle virksomheder ønsker at spare tid! Ved at integrere dine ERP- og CRM-systemer behøver du ikke at indtaste den samme information i mere end et system.
2. Reducerer antallet af fejl i din database
Når du skal gøre den samme kedelige opgave mere end én gang, er der risiko for, at du kommer til at lave fejl. Det er ret nemt at komme til at kopiere og indsætte information i det forkerte felt ved en fejl. Eller når du kopierer, kan du have udeladt noget information og glemme et bogstav eller et tal. Lige pludselig har du uoverensstemmelser i din database, som du må finde og rette. Dette er endnu en tidsrøver! Hvis du reducerer mulige kilder til fejl, betyder det, at du vil lave færre af dem.
3. Forbedrer den måde, du arbejder med tilbud på
Her er et typistk scenarie: En sælger har først oprettet et tilbud i ét system, han bruger derefter et andet system til at følge og styre en salgsmulighed, så bruger han begge systemer til at afslutte et tilbud, og indtaster til sidst den samme information igen for at lægge ordren!
Dette er mildt sagt et tidsrøvende mareridt. I værste fald er resultatet af denne proces en dårlig kundeoplevelse. Derudover kan det at benytte to systemer føre til dyre fejl, specielt hvis et salg eller en rabat ikke bliver beregnet korrekt.
Automatisering af denne proces vil frigive sælgeren til at gøre mere værdifulde ting og give kunden en mere professionel (og hurtigere) oplevelse. Og vi kan alle blive enige om, at vi har større tillid til en virksomhed, hvis kundeoplevelsen er problemfri og professionel.
4. Giver dit marketing- og salgsteam flere værktøjer
Når sælgerne ikke spilder tiden på at slås med systemerne, kan de istedet fokusere på at finde og arbejde med nye salgsmuligheder. De fleste sælgere vil hellere ud og tale med og forstå kundernes behov fremfor at bruge tiden på at indtaste data i systemerne. Specielt hvis de skal gøre det mere end en gang for at lægge en ordre! Bare forestil dig hvor mange flere salg, der kunne lukkes, hvis den tilhørende proces var automatiseret.
5. Hjælper dit kundeserviceteam til at udmærke sig
Muligheden for at give dit kundeserviceteam adgang til al relevant kundeinformation ét sted er en fantastisk ting! I stedet for at skulle logge ind i andre programmer eller spørge andre medarbejdere for at finde basis kundeinformation, kan du udstyre dit kundeserviceteam med værktøj, som vil hjælpe dem med at besvare kunderne bedre og hurtigere.
Vi siger det igen: Hvis en kunde skal gentage sit problem til mere end én person, simpelthen fordi medarbejderne ikke har den korrekte information, skaber du ikke en god kundeoplevelse. Til sidst kan du sidde tilbage med en masse utilfredse kunder.
6. Skaber en bedre kunderejse
Succes for din forretning handler i bund og grund om at tilbyde dine kunder en bedre kundeoplevelse end dine konkurrenter. Du må altså sikre dig, at det er nemmere og mere professionelt at handle med dig.
Dette kan kun lade sig gøre, hvis dit team ikke arbejder i flere informationssiloer. Når alle har adgang til information og effektivt kan udføre deres opgaver, sker der normalt en væsentlig forbedring af den overordnede kundeoplevelse.
Faktisk vil du opleve, at hvis du spørger dine kunder, hvad de gerne ser forbedret i forhold til deres oplevelse med din virksomhed, vil de fleste af deres forslag på en eller anden måde være dækket af de ovenstående 6 grunde til at integrere dine ERP og CRM-systemer.
Det er tid til at størmline dine processer gennem CRM-ERP integration
Der er mange fordele ved at integrere CRM og ERP og automatisere dine processer. Og hvis du ikke allerede har gjort det, er det tid til, at du skal vurdere, hvordan manglende integration påvirker dine daglige forretningsprocesser.
Når dine salgs-, økonomi- og kundeserviceteams arbejder i informationssiloer, kan det resultere i ineffektive manuelle processer. Hvis du skal prøve hurtigt at få den rigtige information fra de to forskellige systemer, er det ikke den optimale måde at arbejde på – for ikke at nævne alle de fejl, dette kan betyde.
Uden integration har dine sælgere ikke nødvendigvis adgang til ERP-applikationen. Dette betyder, at de ikke kan følge deres salg fra den indledende fase til "lukket salg" til "faktureret" og til sidst til "betalt".
Denne mangel på gennemsigtighed i hele salgscyklussen kan være dyr for både sælgeren (for lidt provision) og virksomheden (for meget provision).
Det kan ligeledes være dyrt at give sælgerne fuld adgang til din ERP-applikation, da de først skal have en licens og efterfølgende oplæring for at vide, hvordan de skal finde information, som de ellers kunne få med et enkelt kig.
Disse eksempler ridser kun lidt i lakken, når det gælder de udfordringer, som din virksomhed kan opleve uden en CRM-ERP integration.
Sådan kan du få dit SuperOffice CRM integreret med et ERP-system?
Integration mellem SuperOffice CRM og et ERP-system er den mest almindelige form for integration, som vores kunder har, da der findes mange tilgængelige moduler, apps og tilpassede integrationer.
Der er dog nogle ting, som du bør overveje før implementeringen af en ERP/CRM integration, da det ikke bare drejer sig om at klikke “Næste, næste og afslut”. Vores erfaring siger os, at fordelene ved integration langt overgår disse overvejelser, specielt hvis du griber dem rigtigt an.
Her er en artikel, hvor du kan lære mere om, hvordan du kan integrere dit SuperOffice CRM system med dine back-end systemer.
Du kan også kontakte os for at få mere at vide om de forskellige måder, ERP/ CRM integration kan gavne din virksomhed på.
Der er mange lokale partnere, som tilbyder moduler og hjælp til integrationer. Du kan finde listen over vores partnere på vores hjemmeside.
Derudover kan CRM Online brugere se, hvilke ERP-integrationsmoduler der er tilgængelige i SuperOffice App Store. Hvis du ikke kan finde det, du søger, er du velkommen til at kontakte os, så vil vi hjælpe dig.