Produktnyheder: Det er blevet nemmere at håndtere emails og sager

Skrevet af Aleya Begum. Udgivet af Miriam Eirin Hiorth Johnson d. 11. jun. 2019. Opdateret d. 17. sep. 2021

I sidste kvartal fortalte vi, at vores højeste prioritet er at forbedre din oplevelse med vores produkter. Og det er det stadig.

Vi har lyttet til de kommentarer, vi har modtaget via vores NPS undersøgelser, og nu har vi nyt om en række forbedringer, som er baseret på denne feedback. Så bliv endelig ved med at indsende disse kommentarer!

Her er et sammendrag af de vigtigste nyheder.

Vigtigste nyheder:

Emailinvitationer: Møder helt enkelt

Dagbogen i SuperOffice er kernen, når du skal have SuperOffice CRM til at fungere effektivt. Ganske enkelt ved at styre din tid og automatisk logge og dokumentere vigtig information såsom kontakter, møder og events.

Så det er vigtigt, at du nemt kan gøre dette, herunder sende emailinvitationer til eksterne deltagere, hvilket – det indrømmer vi – ikke har været så ligetil, som vi kunne ønske. Men det ændrer sig nu, og det bliver meget enklere!

Du kan snart planlægge møder med eksterne deltagere og modtage eksterne invitationer direkte i din SuperOffice CRM-løsning uden at benytte en app fra en tredjepart.

SuperOffice CRM overvåger og fanger snart alle data fra indkommende invitationer og viser dem automatisk som en invitation i din indbakke, i stedet for bare som tekst. Disse data synkroniseres også med din Dagbog i SuperOffice – og viser straks din tilgængelighed og eventuelle konflikter. På den måde slipper du for besværet med at dobbelttjekke, om du kan deltage eller ej. superoffice-inbox.pngSamtidig bliver de invitationer, du sender direkte fra Dagbogen eller Indbakken i SuperOffice, genkendt som invitationer og tilføjes automatisk til eksterne kalendere herunder Outlook og Google. Ikke flere ukendte emailvedhæftninger eller forvirring mellem systemer!

superoffice-outlook.jpg

Disse funktioner vil snart være tilgængelige, hvis du bruger SuperOffice CRM Online. Hvis du har SuperOffice CRM installeret on premises eller bruger en tidligere version af SuperOffice CRM, skal du først opgradere til version 8.5 - kommer snart.

Få fuld kontrol over din planlægning

Emailskabeloner: Ensartet kommunikation

Hos SuperOffice er vi meget glade for skabeloner. Skabeloner er ikke bare en hurtig og nem måde til at sikre ensartet kommunikation, de hjælper dig også med at spare tid og arbejde mere effektivt.  

Vi har derfor arbejdet på at gøre det nemmere og mere ligetil at oprette skabeloner. Og vi er glade for at kunne fortælle dig, at det snart er muligt at oprette emailskabeloner direkte i SuperOffice CRM!

Du behøver ikke længere at eksportere fra Outlook eller oprette separate dokumenter, som skal læses ind. På samme måde, som du opretter dokumentskabeloner, kan du oprette emailskabeloner til dine standardbeskeder, så du sparer tid og kræfter i din dagligdag.

Du kan f.eks. gøre dit arbejde med udsendelse af emails med “Mødereferater” mindre tidskrævende. Forudfyld titel, introduktionstekst og underskriften, så er det eneste, du behøver at gøre, at tilføje de vigtigste punkter fra mødet. Du kan også tilføje standardbilag og oprette forskellige sprogversioner af den samme skabelon, så du ikke skal lede efter de rigtige dokumenter eller versioner hver gang.

email-templates.png

Når skabelonen er oprettet kan du hurtigt og nemt åbne den ved at klikke på Dokument i bunden af skærmen og derefter finde den i drop-down menuen. Du har også mulighed for at kategorisere skabelonen, så den kan vises som en mulighed direkte i din indbakke. På den måde bliver det endnu hurtigere og nemmere at bruge den. (Er på nuværende tidspunkt kun tilgængelig i SuperOffice Indbakke).

email-templates-2.png

Disse funktioner tilgængelige, hvis du bruger SuperOffice CRM Online. Hvis du har SuperOffice CRM installeret on premises eller benytter en tidligere version af SuperOffice CRM, skal du først opgradere til version 8.5.

Læs mere om skabeloner

Service: Mist aldrig igen et udkast til et svar

Vi ved, at det er højeste prioritet for alle virksomheder at besvare kunderne så hurtigt og så effektivt som muligt. Derfor står forbedring af Service-værktøjet altid højt på vores agenda.

Den første er en forbedring af funktionen svar i udsendelser og sager. Vi har sikkert alle været i en situation, hvor vi har brugt tid og energi på et udkast til et svar på en kundehenvendelse, men så er blevet nødt til at navigere væk fra browseren for at søge efter noget (eller er blevet distraheret af en email eller en kollega...) – for så at vende tilbage og se, at alt er væk!

SuperOffice CRM vil snart automatisk gemme den tekst, som du begynder at skrive i et svar. Hvis du har brug for at navigere væk fra browseren, vil teksten ikke længere forsvinde, men vil stadig være der, når du kommer tilbage. Du behøver ikke længere at forberede svaret i et Worddokument eller skrive det hele på en gang.

Og til sidst vil vi nævne, at der også er sket lidt finjustering af funktionen hurtigsvar, så du kan besvare kunderne endnu hurtigere. Du kan snart forudindstille ejer, status og kategori på en sag, således at disse felter automatisk tilføjes. Alt, du behøver at gøre, er at tilføje beskeden.

service-reply.png

Disse funktioner er tilgængelige, hvis du bruger SuperOffice CRM Online. Hvis du har SuperOffice CRM installeret on premises eller benytter en tidligere version af SuperOffice CRM, skal du først opgradere til version 8.5.

Det var alt for denne gang. Men vi vil fortsætte med at holde dig informeret om vores opdateringer, opgraderinger og integration af nye teknologier, som vil gøre dit CRM-smil endnu bredere.

For at få mere information om disse opdateringer og alle de seneste nyheder og forbedrede funktioner og funktionalitet i SuperOffice CRM, kan du læse Nyheder i SuperOffice 8.4 [pdf] og Nyheder i SuperOffice 8.5 [pdf].