En bedre måde til at søge, finde og organisere data

Skrevet af Aleya Begum. Udgivet af Miriam Eirin Hiorth Johnson d. 4. okt. 2020. Opdateret d. 17. sep. 2021

Gør mere med dine CRM data med den nye funktion Søg og Udvalg.

Indsamling af data er vigtig, men det er det, du bruger dine data til, som betyder mest.

For at få værdi ud af den information, du gemmer i dit CRM system, er det afgørende at have enkle måder, hvorpå du kan hente data ud og få overblik og vigtig indsigt.

I vores G9 roadmap har vi beskrevet vores ambition om at forbedre eksisterende funktioner, såvel som introducere nye. En af de første forbedringer, som vi har arbejdet på, er at gøre det nemmere at bruge informationen i dit CRM system.

For at forenkle den måde, du søger, finder, gennemgår og handler på data i din SuperOffice CRM, har vi foretaget et komplet redesign af søgeprocessen efter data. I denne artikel vil du få et overblik over alle de nye ændringer.

Ny Søg knap: En forbedret måde til at søge og finde data

Det at søge og finde information i dit CRM system er nu meget mere ligetil med én knap og én proces for alle typer af søgninger.

I stedet for at have to forskellige måder til at lede efter information afhængigt af, om du leder efter en enkel oplysning (tidligere via Find) eller en liste eller serie af data (tidligere via Udvalg), bruger du nu samme metode til begge dele.

Uanset hvad du leder efter – servicesager, produkter, salg, firmaer, kontaktpersoner eller anden data i SuperOffice CRM – kan du nu finde alt ét sted.

Start alle dine søgninger med den nye Søg knap: Uanset om det er en enkelt enhed eller et udvalg, du leder efter. Du vil blive guidet gennem de forskellige parametre, som er tilgængelige. Det vil give dig resultater med færre klik.

Screenshot of options Find Company, Find Contact, Find Selection, Find Follow-up (and so on)

Start alle dine søgninger på samme måde med den nye Søg knap

Lær hvordan du søger efter information (kun på engelsk)

Bemærk: De eksisterende udvalg vil ikke blive påvirket. Alle gemte udvalg fra den tidligere version er tilgængelige i den nye version! Du kan finde dem via Udvalg i navigatoren som hidtil eller ved at bruge find “Udvalg” og tilføje kriterier for at søge efter dem. 

Standard søgninger for at hjælpe dig med at finde information hurtigere

Der findes også et antal standardsøgninger baseret på de mest almindelige søgekriterier.

Du kan bruge disse til straks at få de resultater, du leder efter, eller bruge dem som udgangspunkt for lignende søgninger.

F.eks kan sælgere finde information om “Mine åbne salg” eller “Mine store salgsmuligheder denne måned” med bare få klik.

Eller hvis du arbejder i marketing, kan du finde “Abonnenter på nyhedsbrev i mit land” eller “Kundeemner som har afmeldt udsendelser” hurtigt og nemt.

Choose "Typical search" to get a good starting point for your search

Brug et standardudvalg til at få resultater med det samme eller som udgangspunkt for en lignende søgning

Lær hvordan du bruger en typisk søgning (kun på engelsk)

Ny “ELLER” funktion til mere komplekse søgninger

Den mere avancerede bruger vil blive glad for at høre, at vi nu har gjort det nemmere at foretage mere komplekse søgninger.

Du kan søge efter flere kriterier i en enkelt søgning med den nye “ELLER” funktion.

Hvis du f.eks. har et kommende event i bestemte byer, og du ønsker at fortælle kunder i disse byer om det, kan du nu foretage én søgning og oprette en liste over dem alle. Du behøver ikke længere foretage en søgning for hver by og derefter kombinere resultaterne. 

Eller hvis du ønsker en liste over alle kunder, som har køb Produkt A ELLER Produkt B, kan du finde dem med en enkelt søgning.

Når du opretter et udvalg med dit første kriterium, kan du nu vælge “ELLER” og tilføje endnu et kriterium. Du kan tilføje lige så mange sæt af kriterier, som du har brug for.

Screenshot of a group of criteria, then a button labeled "Or" and then another group of criteria

Udvid din søgning med den nye “ELLER” funktion

Lær hvordan du kan udvide din søgning med den nye "ELLER" funktion (kun på engelsk)

Mere plads og fleksibilitet til at arbejde med dine resultater

Når du søger efter information, er det vigtigt derefter at have tilstrækkelig plads til arbejde med de resultater, som du henter.

Hvis du f.eks. søger efter kunder med en bestemt kategori, og listen er lang, vil du gerne se så meget af listen som muligt. Derfor har vi nu afsat hele længden af skærmen for at give dig et godt overblik over dine resultater, så du bedre kan gennemgå og håndtere længere lister.

Du kan også bestemme, hvor bred eller smal, du ønsker, at panelet med resultaterne skal være, ved ganske enkelt at trække i siden. Og du kan organisere, filtrere og sortere dine data præcis, som du ønsker det.

Panelet med din forhåndsvisning giver dig nu også mulighed for at grave dybere ned i dine resultater uden at navigere væk. Vælg en hvilken som helst datalinje for at se mere information om denne post.

Hvis vi går tilbage til vores eksempel med kundelisten, kan du klikke på alle firmaer i dine resultater, og i panelet med forhåndsvisning vil du se kontaktinformation såvel som de seneste aktiviteter, salg og sager tilknyttet  firmaet. Se vigtig information og få et bedre overblik uden at skulle forlade skærmbilledet med dine resultater.

Hvis du ønsker at tilpasse eller udvide din søgning, kan du også gøre det uden at skulle starte fra bunden eller miste de resultater, du allerede har.

Lad os sige, at du som før ønsker at se alle kunder i en bestemt kategori, men nu ønsker at snævre listen ind til dem, som ligger i en bestemt by. Du kan nu nemt gå frem og tilbage mellem dine søgekriterier og dine resultater for at redigere dine søgeparametre via en fane øverst på skærmen.

Tilføj eller fjern kriterier lige så mange gange, som du vil, og grav dig dybere ned i dine data med mindre besvær.

Layout with options Criteria and Filter, and a list of companies

De nye faner Kriterier og Resultater gør det nemt at redigere dine søgninger og resultater

Mere intuitive visninger af opfølgnings-opgaver for at hjælpe dig med at handle på dine data

Når du har fundet frem til de data, du leder efter, er det tid til at handle. Husk! Det er det, du gør med dine data, der betyder mest!

I forlængelse af hver søgning er der opgaver, som du skal udføre på baggrund af dine resultater. Disse er nu blevet kategoriseret og sorteret for at gøre det mere intuitivt at se, hvad næste trin er.

Der er fire hovedkategorier: Udsendelser/Aktiviteter (denne mulighed er kun tilgængelig i udvalg af Firmaer eller Kontaktpersoner), Håndter, Udskriv/Eksporter og Slet.

Lad os sige, at du lige har foretaget en søgning efter alle dine VIP kunder i London, som har købt din niveau 1 service, og du ønsker at give dem besked om et specielt event, som du afholder i deres by. I den nye opgavemenu kan du nu nemt finde den valgmulighed, du skal bruge for at sende en SMS, email eller udsendelse.

List of tasks such as mailing, manage, sexport, delete

Mere intuitive opgavemuligheder, når du skal afslutte din søgning

Lær hvordan du kan visualisere udvalg med diagrammer og dashboards (Kun på engelsk)

Gem kun søgninger, der er vigtige

I afslutningen af din søgning, vil du nu blive præsenteret for muligheden for at gemme den.

Tidligere blev alle udvalg gemt som standard – hvilket har været med at gøre det sværere at finde et vigtigt udvalg igen senere. Derudover optager det værdifuld lagerplads.

Nu bliver et udvalg kun gemt, hvis du vælger at gemme det. Det hjælper dig med at holde orden.

Layout with search results and button "Save as selection" highlighted

Gem kun de søgninger og udvalg, du ønsker at gemme

Lær hvordan du opretter og gemmer et udvalg (Kun på engelsk)

Sjov, hands-on træning

For at hjælpe dig med at lære den nye søgefunktion at kende, har vi startet et samarbejde med Attensi – en leverandør af gamificerede træningsprogrammer – og har skabt små træningsspil, hvor du lærer ved selv at afprøve de nye muligheder.

Disse simulationstræningsprogrammer er tilgængelige via en splash screen om Nyhederne (Du kan altid finde den under Hjælpemenuen). Denne træning vil tage dig gennem nogle brugereksempler på, hvordan du opretter, gemmer og redigerer udvalg såvel som udfører forskellige opgaver med dine resultater.

Du kan bruge tips, vis-mig demonstrationer og øve dig lige så mange gange, du vil – så du er sikker på at blive topscorer!

Image 7 option 1 Learn how to use the new features with gamification training.png

Lær hvordan du bruger de nye funktioner med gamificeret træning

Tilgængelighed

Hvis du bruger SuperOffice CRM Online, vil du automatisk blive opgraderet i perioden fra ultimo oktober til primo november 2020, og du kan straks tage de nye funktioner i brug.

Hvis du har SuperOffice CRM installeret lokalt, skal din organisation først opgradere til version 9.2. Denne version vil være tilgængelig til download ultimo november 2020. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil opgradere din SuperOffice CRM installation eller migrere til skyen.

Bemærk: SuperOffice Mobile CRM app'en er nu tilgængelig i app stores. Hvis du bruger version 9.1 eller nyere, kan du hente og installere den nye mobile app og nyde godt af fordelene ved det nye design, større hastighed og kommende funktioner.

Relaterede artikler: