SuperOffice 8 SR3 – Få bedre indsigt i dine CRM data med Dashboard

Udgivet af Erik Reijrink d. 18. okt. 2016. Opdateret d. 15. jun. 2020

Den tredje service release til SuperOffice 8.0 (SR3) indeholder det længe-ventede dashboard, mere sikre måder til at samarbejde om dokumenter og mange mindre forbedringer og bug fixes.

Service release 3 til SuperOffice Buy og Onsite abonnement kommer med det længe-ventede dashboard, så du hurtigere og nemmere kan analysere dine data, og mere sikre måder at samarbejde om dokumenter på.

Højdepunkter:

Her er de vigtigste forbedringer:

I Standard CRM & Sales:

  • Dashboard: Få nem indsigt i dine CRM data
  • Dokumentlås: Sørg for at andre ikke kan ændre i et dokument, du arbejder på
  • Flere tilgængelige sprog i SuperOffice Service, Udsendelse og Pocket CRM: Tjekkisk, finsk, fransk, italiensk, polsk og spansk
  • Test af skabeloner i Udsendelse: Send test af en email for at få vist din emailskabelon

Kun for brugere med Windows-installation:

  • Søg i personlige præferencer: Find og opsæt dine personlige præferencer hurtigere
  • Opret bruger-definerede filtre: Frasorter de ting der ikke er væsentlige på bl.a. aktivitetsfanen
  • Sum af salg: Se din totale og vægtede salgssum på salgsfanen

I Service:

  • Tilpas skærmbilledet for sager: Bestem hvilke detaljer du ønsker at se på en sag
  • Flet sager: Slå sager sammen med færre klik
  • Opret en kontakt, når du registerer en sag

Standard CRM & Sales:

Dashboard: Få nem indsigt i dine CRM data

Med dit nye dashboard får du hurtigt et indblik i din egen og dit teams status. Ved at visualisere dine CRM data med grafer, lister og nøgletal, får du den indsigt i dine salg og aktiviteter, som du har brug for. Opbyg dit personlige dashboard ved at vælge mellem 48 forskellige grafer om salg og aktiviteter.

Lær mere om dashboard

Dokumenlås: Sørg for, at andre ikke kan ændre et dokument, som du arbejder på

Den nye dokumentlåsefunktion sikrer, at ingen andre kan foretage ændringer i et dokument, som du arbejder på. Når en person forsøger at åbne dit dokument, kan de se, hvem der arbejder på det, og de får kun mulighed for at åbne det i læse-tilstand.

Hver gang du åbner et dokument, som ikke bruges af andre, kan du enten vælge redigerings- eller læse tilstand. Hvis du ikke skal foretage ændringer, bør du vælge læse-tilstand, så andre også kan åbne dokumentet og komme videre med deres arbejde. Du risikere ikke længere, at dit arbejde bliver overskrevet, og alle har stadig adgang til at læse dokumenter, som bliver redigeret.

Dokumentlås er en del af Web Tools. Når nye versioner af Web Tools er tilgængelige, vil du få besked i et pop-up vindue. Vi opfordrer dig til altid at benytte den nyeste version af Web Tools. Du kan hente Web Tools fra hovedmenuen.

Flere tilgængelige sprog til SuperOffice Service, Udsendelse og  Pocket CRM: Tjekkisk, finsk, fransk, italiensk, polsk og spansk.

Det giver selvfølgelig nogle fordele at arbejde med SuperOffice i dit foretrukne sprog: Du undgår forvirring, og det forbedre samarbejdet i teams med mange sprog.

SuperOffice Service, Udsendelse og Pocket CRM tilbyder nu disse nye sprog: Tjekkisk, finsk, fransk, italiensk, polsk og spansk.

Hvordan du ændrer sprog

De nye sporg er også tilgængelige som systemsprog til nye databaser

Nye kunder eller kunder, som planlægger at skulle have en ny database, kan nu vælge et af de seks nye sprog, som er nævnt ovenstående, som systemsprog til en ny database. Det betyder at sproget i skærmbilleder, felter og lister udelukkende er på enten polsk, spansk, fransk, tjekkisk, italiensk eller finsk.

Hvis dette er relevant for dig, foreslår vi, at du kontakter os angående opsætningen af din nye database.

Test en email skabelon i Udsendelse: Send en test-email for at se, hvordan din email skabelon ser ud.

Når du skal implementere en ny skabelon til en email kampagne, vil du gerne sikre, at du er 100% tilfreds med designet. Ved at sende en test-email til dig selv, får du mulighed for at forbedre din skabelon igennem hele design processen.

Bare klik på knappen “Send test” i redigeringsbilledet, skriv din emailadressse og tryk OK for at sende din test.

Kun for brugere med Windows-installation:

Søg i personlige præferencer: Find og opsæt dine personlige præferencer hurtigere

Du kan nu søge efter indstillinger i personlige præferencer uden at gennemse hver eneste område for at finde det. Bare benyt den nye fritekst søgning, og alle dine præference indstillinger er der på få sekunder.

Opret brugerdefinerede filtre: Find det vigtigste med filtrering

Lad os sige, at du åbner en aktivitetsfanen på et kundekort og leder efter en email, som du gemte i 2014. Listen indeholder dog mange forskellige aktiviteter helt tilbage fra 2010. Hvordan finder du hurtigt denne email?

Du kan nu tilføje dine egne filtre til arkiverne. 
Bare definer filtrene ved hjælp af søgekriterier, og brug dem til at gemme eller vise dokumenter, aktiviteter og salg i listerne. Det er også muligt at oprette filtre, som kun viser information fra dit eget team. Filtrene kan benyttes på aktivitetsfanen på en virksomhed, salg, projekt og udvalg.

I det ovennævnte eksempel kunne du tilføje et filter, som kun viser emails. Det gør det nemt at gennemse emails fra 2014.

Alle de filtre, du tilføjer, er personlige og gælder kun for den fane, du opretter dem på.

Sum i Salg: Se din totale og vægtede salgssum på en salgsfane

Vil du gerne vide, hvad dine nøglekunder er værd i salgstal? Nu viser alle salgsfaner straks den totale og den vægtede sum af alle salg på listen. Bare kig på den nederste bjælke for at finde tælleren, som altid er opdateret.

Ønsker du at fjerne nogle af salgene fra oversigten, f.eks. tabte eller udsatte salg? Bare tilføj et brugerdefineret filter og opdater din liste.

Service:

Tilpas vinduet for sager: Bestem hvilke detaljer du vil se på en sag

I SuperOffice Service kan du nu tilpasse detaljerne på en sag, kontakt eller virksomhedskort. Du kan skjule felter, fremhæve dem eller tilføje farve på indholdet. Ved at konfigurere dette, har du mulighed for at fokusere på de detaljer, der er vigtige for dig.

For at komme i gang, skal du bare klikke på skruenøgle-ikonet i øverste højre hjørne af kortet og ændre felterne. De indstillinger, du vælger, er personlige, hvilket betyder, at du kan bestemme, hvad der er bedst for dig.

Flet sager: Slå sager sammen hurtigere for at forbedre servicen

Det sker, at to personer fra samme virksomhed opretter en sag om samme problem. Det resulterer i, at der registeres to separate sager.

For at udgå at spilde tiden på at løse problemet to gange, kan du slå sagerne sammen til én sag. Nu får du en ny og hurtigere måde at gøre det på, som kræver færre klik.

Hvordan du fletter to (eller flere) sager hurtigere:

  1. Vælg Flet fra menuen Handlinger på en af sagerne.
  2. I flette-skærmbilledet, begynd at skrive for at søge efter den anden/andre sag(er)
  3. Bestem hvilke detaljer, du ønsker at benytte, til den flettede sag. Vælg ID nummer, titel osv.
  4. Klik OK for at gemme alle informationer på en sag.

Udover sager kan du flette kontakter og virksomheder. Det er en god måde til at rydde op i dubletter i din service database.

Opret en kontakt, når du registrerer en sag

Nu er det nemmere at registrere en ny kontakt og virksomhed, når du arbejder på en sag.

Før skulle du forlade sagen for at registrere en ny kontakt, og derefter gå tilbage og afslutte sagen. Ikke mere! Du kan helt enkelt klikke på plus-ikonet ved siden af søgefeltet og registrere kontaktens detaljer. Du kan også gøre det samme med en virksomhed.

Når du har indtastet de nødvendige detaljer i din database, kan du fortsætte med at færdiggøre sagen. Det kræver færre klik, og du behøver ikke at forlade sagen, før den er afsluttet.

De øvrige 140 forbedringer og bug fixes

Hvis du ønsker at læse alle detaljerne om denne opdatering, kan du få det fulde overblik over alle nye funktioner, forbedringer og bug fixes i service release 3 her.

Tilgængelighed:

Denne service release er tilgængelig for alle kunder med lokalt installeret version af SuperOffice fra 15. september 2016. Brugere af cloud løsningen, SuperOffice CRM Online, har allerede fået disse funktioner gennem flere opdateringer de sidste  6 måneder.

Hvis du benytter SuperOffice fra din egen server eller hosted og endnu ikke har opgraderet, er dette et godt tidspunkt at gøre det på. Kontakt os i dag og hør, hvordan du kan opgradere.

 

Banner: Ønsker du disse funktioner?

 

Related content

SuperOffice 8.4

Article
11-10-2018

SuperOffice 8.2

SectionPage
28-02-2018